Der er bred enighed om, at der kan være en sammenhæng mellem matematikvanskeligheder og læsevanskeligheder. Man regner med at 10% af alle ordblinde er velbegavede matematikere, 40-50 % har ingen problemer, mens ca. 50 % har forskellige vanskeligheder i matematik. Samtidig peges der på, at disse vanskeligheder kan afhjælpes gennem varieret undervisning og med relevante hjælpemidler. Nogle ordblinde elever har altså særlige behov.

Udover at det er svært at afkode selve teksten, hvilket et oplæsningsprogram kan afhjælpe, er der bagvedliggende årsager, som giver sig udtryk i både læse- og matematikvanskeligheder. 

Fælles kendetegn: problematisk arbejdshukommelse, fonologiske vanskeligheder, problemer med automatisering af færdigheder og få løsningsstrategier. Den fonologiske sløjfe (verbal AH) og den visuelle AH har sammen med den eksekutive funktion stor betydning for, hvad der lagres i langtidshukommelsen. En automatisering af talfakta og tabeller kan sammenlignes med at afkode og genkende ord i den flydende læsning. 

Vanskelighederne kan også skyldes ordmobiliseringsvanskeligheder, hvor det er svært hurtigt og præcist at genkalde det lagrede fra langtidshukommelsen. Eleverne er udfordret på mundtlige beskeder og fælles instruktioner af både kendt og ukendt stof. Undersøgelser peger på, at ordblinde elever især har problemer med hovedregning (givet mundtligt - uden blyant til at tegne/skrive med), færdighedsregning og den sproglige forståelse i matematik. Visuel støtte (mulighed for notater) i matematik/ regning ser ud til at have stor betydning for læsesvage elever. Endelig har en del ordblinde elever problemer med det finmotoriske.

Man bør som underviser tænke på, hvordan kompenserende it-værktøjer kan afhjælpe/ støtte de ordblinde i undervisningen. Lommeregneren kan være nødvendig i større udstrækning for disse elever. Ligeledes kan GeoGebra (et dynamisk geometriprogram) være et godt CAS-værktøj, når der arbejdes med lineære funktioner, ligninger, reduktioner og uligheder. Programmet kan synliggøre processen, enten det er en reduktion, en ret linje eller en ligning der skal løses. Ligeledes kan processen visualiseres, evt. som videoer, når man skal arbejde med geometri, flytninger og drejninger.

Ud over at visualisere kan GeoGebra være med til at ordblinde elever får lavet flere opgaver, og dermed måske også når at deltage i de undersøgende og problemløsende opgavetyper. Disse ligger typisk efter at man først har trænet nogle færdigheder. Endelig vil det for elever med finmotoriske vanskeligheder kunne give dem en vis tilfredsstillelse at resultatet ser pænt ud og er lavet på kortere tid.

WordMat understøttes af AppWriter, og det bør være et medie de lærer at skrive matematik i allerede på mellemtrinnet. Senere kan man inddrage andre funktioner i WordMat. CAS er lettere at tilgå i GeoGebra for elever på mellemtrinnet.

At inddrage video betyder, at eleverne kan gense en instruktion efter behov, og dermed får de ordblinde elever en større chance for at blive selvhjulpne.

Der bør arbejdes i dybden med matematiksproget. Signalord, begreber, førfaglige ord, oversigter / tabeller osv., da man ved, at sprogforståelsen kan være en stor udfordring for ordblinde.

Der bør arbejdes med stilladsering En vej ind i opgaveløsningen kan være at bruge en skabelon. Der findes flere forskellige udgaver, men det afgørende er, at der undervises i at bruge den, og at den bruges ofte, så den efterhånden bliver et redskab for eleven til at blive selvhjulpen.

For at kunne koble de forskellige repræsentationer, er varierede tilgange vigtigt: konkrete materialer, hverdagssituationer, skriftlig matematik og den mundtlige kommunikation (Michael Wahl Andersen).

Publiceret 20-07-2020